Pasningsvejledning:

Nedenstående pasningsvejledning er primært lavet til indendørs hold.

Når du har med skildpadder at gøre og indretning til dem, så tænk hele tiden; ”hvordan har de det i naturen”? Det er med dette i tankerne denne vejledning er skrevet og jeg vil flere gange refererer til ”naturen”. Vejledningen her er rettet mod hold af skildpadder indendørs.

Indendørs hold

Skildpadder må ikke gå i lukkede terrarier, da de skal have en god tilgang af frisk luft. Et indelukket glasterrarie vil desuden øge risikoen for åndedrætssygdomme, da luftfugtigheden bliver alt for høj og luften indelukket. Desuden er de terrarier der fås i handlen af glas og da skildpadderne kan se ud, vil de til deres dages ende, stå og ”bokse” på glasset for at komme igennem. Det er synd for dyrene og det vil irriterer dig i en sådan grad, at du bliver træt af dem. Byg derfor selv et åbent terrarium af træ (et gammelt sofabord med påsatte rammer er glimrende) eller brug et andet uigennemsigtigt materiale. Af alternativer kan anbefales store bedroller eller hamster/marsvinbur med høje kanter. Sidstnævnte har den fordel, at du let kan monterer lys i trådnettet. Bemærk, ovenstående terrarier er til unger. Voksne skildpadder kræver som minimum et terrarium på 2 kvadratmeter til to dyr.

Lys (varme): Monter en, men meget gerne to, 25 watt spotpære i terrariet. Spotpærene bruger skildpadderne i løbet af dagen til at varme sig under. Denne optagning af varme sætter samtidig gang i fordøjelsen hos skildpadderne. Har du større indendørs terrarium, skal du bare bruge større glødepærer på 40, 60, 75 eller 100W. Skildpadderne regulerer selv hele tiden deres funktionstemperatur (35-37 grader C) ved at flytte sig ind under varmelampen og ud igen. Under varmelampen skal der være ca. 40 graders varme lige over bundlaget. Læg eventuelt et termometer der for at måle temperaturen. Spotlyset skal være tændt mellem 6 og 8 timer om dagen.

Lys (UV): Intet kan erstatte solens stråler, men holder du skildpadder indendørs er et alternativ UV lys. UV-lys er helt uundværligt for skildpadder der holdes indendørs. UV-lys er nødvendigt for skildpaddernes evne til at optage og omsætte kalk, og det er helt nødvendigt for deres naturlige vækst. UV lys indeholder UVA lys og UVB lys. UVA lyset er afgørende for at stimulere dyrenes aktivitet. UVB lyset er afgørende for, at der dannes det helt nødvendige D3 vitamin og for at kalken kan omsættes. Det er helt nødvendigt for skildpadderne, at de får den korrekte UV-belysning. Ellers er resultatet sygdomme og i værste fald død. UV lys kan købes i velassorterede dyrehandler. Der kan vælges mellem rør og pære og umiddelbart er det ene valg ikke bedre end det andet. Lyset skal placeres mellem 20 og 40 cm. over bunden. Af anbefalede mærker kan nævnes Reptil-Glo, men uanset hvad du køber, så vær sikker på det både indeholder UVA og UVB lys.

Bundvarme: Det kan siges meget kort, brug aldrig bundvarme. I naturen kommer skildpaddernes varme heller ikke nedefra, den kommer ovenfra. Bundvarme er skadeligt for skildpadder, den giver dem fortykkede bugskjold og i værste fald ødelagte indre organer. Desværre anbefaler mange dyrehandlere bundvarme, det er en stor fejl.

Bundlag:

Kan anbefale barkflis på op til tre centimeter i diameter. Dette kan købes til krybdyr i dyrehandlerne, men det koster en formue. Det kan derfor anbefales at købe det i byggemarkeder eller gartnerier. Barkfliset dusches hver anden dag, for at holde det fugtigt. Det er vigtigt, at middelhavsskildpaddeunger holdes på relativt fugtigt bundlag. Man har konstateret, at unger i naturen efter klækningen søger til fugtige områder, langs vandløb, ved søer og damme, hvor de opholder sig under skjulende vækster. Husk hver dag at gå bundlaget efter for afføring og fjerne disse. Grus (0,4 millimeter og op) kan også bruges, men min erfaring er, at grus hurtig kommer til at lugte af urin. Sand må ikke bruges. Skildpadder æder af sandet og det fugtige sand kan stoppe deres maver, hvorefter de går en smertefuld død i møde. Visse dyrehandlere har skildpadder gående i savsmuld. Savsmuld støver og sætter sig i lungerne på skildpadderne og kan forårsage åndedrætssygdomme med døden til følge, hvorfor det ikke må bruges.

Vand:

Skildpadderne skal altid have adgang til rent vand. Der findes i handlen flere dekorative vandskåle til krybdyr, men reelt kan en urtepotteskål bruges. Skildpadder bader ikke, men man hører det anbefales at bade skildpadderne så at sige dagligt, eller i hvert fald 1 gang om ugen. Men hvorfor nu det? For at få dem til at slippe afføringen, så man slipper for at muge ud?

At bade sine skildpadder er en frivillig sag, men med den rigtige varme/lys er det ikke nødvendigt (for så fungerer deres maver fint), og ude i naturen er der jo ikke nogen der render rundt og bader skildpadderne.

”Adspredelse”:

Skildpadder elsker at kravle, faktisk kan man forbavses over hvor dygtige de ”klodsede” dyr er til at klatre op af sten, ja næsten lodrette flader. En god aktivitet for skildpadderne er, at der i terrariet er større sten de kan klatre på. Også træstykker, kævler, grene er en kærkommen udfordring for skildpadderne. En lille græstot de kan rode i og spise af, er skildpadderne rigtig glade for. Græstotten holder, alt efter størrelse og hvor meget du vander den, omkring 14 dage. Græstotten bringer også mikroorganismer til dit terrariet. Det har den store fordel, at skildpaddeafføring du ikke får fjernet, bliver formuldet af mikroorganismerne i bundlaget. Ud over ting at kravle på og grave sig ned under, så skal de have et sted at sove om natten. Skildpadder sover ofte sammen og de ynder at kravle ind i en hule. Skildpadder kan nøjes med en halv kokosnødskal, med en udskæring i, men efter to til tre år går de rundt med kokosnødden på ryggen. En træplade med et par tværlister under kan gøre det, det samme kan en flad skiffersten oven på andre sten. Tilpas kreativiteten til dit terrarium.

Foder

Alle græske landskildpadder er 100 % vegetarer, og de må kun få plantekost i form af fiberrigt, protein- og næringsfattigt foder.

Grønsager og ”supermarkedsgrønt” er i det store og hele ikke alene ret uanvendeligt, men er også til dels skadelig føde for skildpadderne.

Grønsager i form af for eksempel ærter, bønner, majs, peberfrugter, bønnespirer osv., er alt for proteinrige, og fodrer man med dem, vil det medføre en alt for hurtig vækst med skævtvoksede og misdannede skjolde (”tobleronespidser” i skjoldpladerne), deforme knogler, papegøjenæb, osv.

Frugt går slet ikke, ej heller tomat og agurk etc. Ikke alene skaber frugt den samme ekstreme væksthastighed som de dårlige grønsager, men sukkerindholdet giver endvidere optimale muligheder for angreb af flagellater.

Problemet er, at skildpadderne elsker netop den slags føde, og derfor tror mange, at det så lige er den rette føde for skildpadderne. Det er ikke tilfældet.

Fordi børn elsker slik og is, er det heller ikke det samme, som at man herefter roligt kan fodre sine børn op på disse fødeemner.

Af supermarkedsgrønt kan med forsigtighed anvendes (og ikke som eneste foder) kinakål, grønkål, hovedsalat, krølsalat og rucolasalat. Problemet med supermarkedsgrønt er, at det i dag alene dyrkes med det flotte udseende for øje.  Det drives op på ingen tid i kunstigt næringssubstrat i drivhuse under kunstigt lys og resultatet bliver derefter.

Korrekt foder:

I skildpaddernes hjemstavnsbiotoper vokser et væld af næringsfattige og fiberrige blomster- og græsengsvækster, som er til stede i store mængder om foråret, og som tørrer ud i løbet af sæsonen.

Hvad angår fodringen bør det tilstræbes, at ramme det samme næringsfattige koncept, som skildpadderne er indrettet på fra naturens hånd. Mælkebøtter viser sig præcist at have dette indhold. Herudover kan der tilbydes forskelligt ukrudt alt afhængig af, hvor langt vi er henne på sæsonen: Burrer, døvnælder, fladstjerne, fredløs, høgeskæg, høstborst, katost, kløver, kongepen, rejnfan, svinemælk (skørtidsel), tidsler, sedum, snerle, stenbræk, tvetand, vejbred, vikke, brændenælder, skvalderkål, almindelig brunelle, stenurt (sedum), liden singrøn (vinca), sankthansurt, fredløs, agerpadderokke og forskellige græsser. Brombærblade er også godt, og de kan findes meget sent på sæsonen. Løvtræsblade er godt foder. Især helt friske bøgeblade om foråret. Hvis du har mulighed for det, så et godt råd, at samle mælkebøtter i sommerperiode. Mælkebøtterne tages op med rod og hænges til tørre over en snor, eller spredes ud på et hønsenet, etc. De tørrede blade gemmes i en åben kasse (ellers kan de mugne) og bruges som primær foder om vinteren. Skildpadderne syntes nok ikke det er fantastisk, men de spiser det hvis der ikke kommer andet.

Det eneste købefoder, der kan anbefales, er Pre Alpin Testudo fra Agrobs. Dette foder består af omkring 60 forskellige slags tørrede urter, som er presset sammen i store piller. De overhældes med vand fra hanen, øger voldsomt i omfang og er nogen tid herefter serveringsklar. Alle tiders vinterfoder, når det ikke er til at skaffe ukrudt. Landskildpaddefoder på dåse må du ikke bruge, selvom der er fine farvebilleder af landskildpadder udenpå. Dette foder er massivt proteinrigt.

Foder, hvor tit?:

I naturen kan der være langt mellem foderet og som ofte er det tørre planter de spiser. Skildpadder bliver derfor hurtig overfodret, hvis du hælder frisk føde i hovedet på dem. Jeg selv nøjes med at fodre mine skildpadder hver tredje dag og da bare en håndfuld mælkebøtter til flere skildpadder.

Grus:

Flere skildpadder spiser gerne småsten af forskellig art. Måske hjælper det dyrene til at bearbejde maden på samme måde, som det for eksempel er tilfældet hos duer, der som bekendt spiser mange småsten, som hjælper kroen til at formale maden. Jeg har derfor altid en lille skål med grus stående i terrariet de kan spise af (aldrig sand). Stenene kommer ud af sig selv igen, så der er ingen grund til bekymring, hvis du ser din skildpadde spiser grus. I naturen er der heller ingen der forhindre skildpadder i at spise grus.

Håndtering

Skildpadder er ikke kæledyr, som man i tide og utide kan løfte op og bære rundt på. Dermed ikke sagt at man skal helt holde sig fra at håndterer dem. Her følger et par oplysninger, der kan indikerer når skildpadden ikke føler sig tilpas ved håndtering.

Når en skildpadde løftes op, kan den afgive urin eller sågar afføring. Dette er et udpræget stresssymptom. Skildpadder bryder sig ikke nødvendigvis om uafladeligt at blive berørt og kælet med. Når et krybdyr lukker øjnene ved berøring (som for eksempel når man ”aer” skildpadden), er det ikke et tegn på nydelse, et er et tegn på stress.

Skildpadder er med andre ord ikke umiddelbart dyr for børn, der som bekendt i høj grad erfarer og sanser deres omgivelser ved løbende berøringer. Desuden taber børn erfaringsmæssigt hurtigt deres interesse for skildpadder, som er dyr man kun iagttager og ikke hele tiden rører ved. Meget hurtigt opfattes den daglige pasning kun som sur pligt overfor, et for barnet, kedeligt og uinteressant dyr, der derfor forsømmes mere og mere.

Med de forbehold der altid skal tages for den slags, kan man nok fastsætte en aldersgrænse på 11-12 år for børn, der kan holde skildpadder. Og i så fald skal børnene udvise klar interesse og forståelse for skildpaddehold og på forhånd have brugt energi og tid på at sætte sig ind i pasningen af skildpadder. Under alle omstændigheder skal forældrene være klar over, at det er dem, der skal være sikkerhedsnet for børnenes skildpaddehold, indtil børnene er betydeligt ældre.

Også berøringer af skildpaddens skjold kan klart fornemmes af skildpadden. Skjoldet er dannet af skildpaddens ribben.

Tidligere var det en udbredt skik at bore huller i skildpaddens skjold, for at have noget at tøjre den i på græsplænen. Dette har været ren tortur for dyret.

Efter at man har beskæftiget sig med sine skildpadder, er det altid klogt at vaske hænder. Ikke alene af indlysende hygiejniske og æstetiske grunde, men også for at være sikker på at undgå Salmonella.

Holde en enkelt eller flere skildpadder?

Det diskuteres ofte, om det er nødvendigt at holde flere voksne skildpadder sammen af hensyn til deres livskvalitet. I naturen er skildpadder tilsyneladende enkeltgængere, og kan måske for en hurtig vurdering ikke rigtigt betegnes som sociale dyr. Men skildpadder kender hinanden, snuser til hinanden når de mødes, viser nysgerrighed overfor hinanden, følges lidt ad, toppes lidt engang imellem af hensyn til hakkeordenen, osv. Hvis en skildpadde begynder at spise, kommer der straks flere til og gør det samme. De sover sammen, de solbader ved siden af hinanden. I det hele taget er det min opfattelse, at i hvert fald i fangenskab er det et plus for dyrenes trivsel, at holde flere skildpadder sammen. Det generelle aktivitetsniveau stiger under alle omstændigheder.

Hvis man kun holder en enkelt skildpadde, er den tilbøjelig til bare at ligge og sove i en krog det meste af dagen.

Hvad angår landskildpaddeunger, er der ikke megen plads til diskussion.  Landskildpaddeunger gør alt sammen. De spiser sammen, de vandrer ture i fællesskab, de solbader sammen, de klumper sig sammen, når de skal sove, osv. De har med andre ord stor glæde af hinanden.

Kalk og vitaminer

Det er vigtigt, at skildpadder får kalk og vitaminer. Både dannelse af skjold og knogler kræver meget kalk. Allermest mens skildpadderne vokser. Og teoretisk set vokser de hele deres liv. Og især når hunnerne danner kalk over deres æg, kræves der meget kalk. Hvis der ikke er tilstrækkeligt med kalk i foderet til dette formål, tages det fra hunskildpaddens skjold og knogler.

Mange skildpaddeholdere bruger sepiaskaller som kilde til kalkforsyning, men det sker skildpadder slet ikke er interesseret i sepiaskaller. I dyrehandlere kan du købe kalk- og vitamintilskud til krybdyr. Jeg selv bruger Nekton-MSA mineral og vitaminblanding. For at de får et jævnt lag fordelt over foderet, kan det anbefales at hælde tilskuddet ned i den plastpose sammen med foderet og derefter ryste det grundigt. Tilskuddet bliver jævnt fordelt og dyrene kan ikke ”spise uden om”.

Afføring og urin

Afføringens udseende er en god indikator for, om skildpadden har det godt, og er sund og rask.

Afføringen skal være fast og nærmest pølseformet. Farven er grøn/brun/sort. Ind imellem kan en europæisk landskildpadde have mere flydende afføring. Hvis det kun optræder undtagelsesvist, er der ingen grund til bekymring. Hvis der derimod er tale om, at skildpadden helt fast har diarre, må der handles. Husk at forkerte foderemner som for eksempel frugt som regel giver skildpadderne tynd mave. Urinen afleveres ligesom afføringen gennem kloakken på haleroden. Sædvanligvis afleveres urinen ikke sammen med afføringen, men særskilt for sig selv.

Skildpadden afleverer en helt klar væske, der indeholder større eller mindre områder af helt hvidt materiale. Det hvide er urinsyren.

Den græske landskildpadde er gearet til også at kunne opretholde livet i varme, knastørre områder med udtørret plantevækst. Den er derfor indrettet til at beholde al væske i sig og ”recirkulere” væsken i systemet, således at den ikke tørrer ud (dehydrerer).

Hvis væskebalancen er ved at være lav, kan urinsyren derfor udskilles i tørre hvide klumper, således at den kostbare væske ikke går tabt. Som nævnt vil fodring med frugt kunne medføre, at der kommer tynd mave. Er man rigtig uheldig skyldes den tynde mave, at skildpadden har fået flagellater. Det er således, at sukkerindholdet i frugt skaber en fremragende grobund for disse små encellede parasitter. Selvom skildpadder elsker frugt, er det altså noget, man skal være meget tilbageholdende med at give til sine græske landskildpadder.

Hvis de ikke skal i vinterhi

Hvis du ikke lægger dine græske landskildpadder i vinterhi, men holder dem gående i terrariet indendørs vinteren over, kan du opleve, at en eller flere af dine skildpadder på et tidspunkt skruer vægen ned. Dette kan indtræde allerede i oktober-november, men også senere på vinteren. Skildpadden spiser nu ikke så meget eller så tit og den kommer heller ikke så tit frem, og på et tidspunkt indstiller den helt aktiviteten, den kan finde på at grave sig ned i bundlaget. Den kan også bare blive liggende i sit overnatningsskjul, eller i et hjørne af terrariet. Hvis ellers skildpadden synes rask, så skal du ikke blive nervøs. Det er bare skildpaddens biologiske ur, der fortæller den, at nu er det på den tid, hvor den i grunden burde sove vintersøvn. Den forbliver herefter inaktiv i en periode på måske 14 dage og op til nogle måneder (jeg selv har oplevet over tre måneder), men du skal bare lade den være helt i fred. Hvis du begynder at lægge den hen under varmelampen, flytter rundt på den, prøver at få den til at spise, ja så stresser du den bare. Du skal ikke ændre på lys eller varme eller andet, når den har haft sin hvilepause, melder den sig tilbage i fuld aktivitet igen. Men hvis den har lagt sig konstant under varmelampen, er der noget galt, så er det af sted til krybdyrkyndig dyrlæge. Raske skildpadder ligger nemlig ikke konstant under varmelampen, medmindre lampen varmer for lidt. I så fald må skildpadden jo kompensere herfor ved at tilbringe så meget længere tid under lampen for at nå op på sin funktionstemperatur på ca. 35-37 grader.